Månedsarkiv: november 2013

Sidste udkald for varsling af julelukning

julelogoHar du tænkt dig at lukke din virksomhed mellem jul og nytår i år, og vil du have at dine medarbejdere bruger deres opsparede ferie på det, er det ved at være sidste udkald at varsle dette, hvis du ikke allerede har gjort det.

Sidste frist for rettidig varsling er den 26. november 2013.

Har du ikke varslet rettidigt og ønsker medarbejderen ikke selv at holde ferie, skal du betale dem løn, selvom du lukker virksomheden, og de derfor må holde fri.

Der skal varsles individuelt og det bør ske skriftligt – også selvom du har skrevet om det i en personalehåndbog.

Læs meget mere om regler, varsling og muligheder i dette indlæg fra sidste år: “Holder du julelukket og har du husket at varsle ferie”.

 

Man skal tænke slutningen ind fra start

Artikel i Iværksætteren

På grund af det arbejde lovmand & coach laver med ejerskifte og generationsskifte blev vi inviteret til at skrive en artikel i det nyeste nummer af Iværksætteren. I nummeret, der er et særnummer i anledning af uge 47 (Iværksætterugen), kommer man hele vejen rundt om iværksætteren og iværksætteri og min artikel handler om, at man allerede når man starter en virksomhed, skal begynde at tænke i hvad der skal ske med ens eget og virksomhedens efterliv.

Du kan læse artiklen i sin helhed her: “Artikel i iværksætteren“.