Månedsarkiv: februar 2014

Vil du have endnu mere tjek på ferie og ansættelsesbreve?

nyhedsbrev 2

Nyhedsbrev #2/2014 er ude og denne gang handler det om at spare penge på at få tjekket sine ansættelsesbreve, inden der opstår problemer … og så om at få helt styr på ferien her mellem de to ferieår:

NYHEDSBREV #1/2014

Vil du skrives på listen og fremover modtage nyhedsbrevet direkte – så melder du dig dig til her:

Tilmeld dig lovmand & coachs nyhedsbrev

Gennemgang af ansættelsesbevis

Fejl i den konktrakt der er mellem dig og din medarbejder, er den mest almindelige fejl en arbejdsgiver laver.

Det er fagforeningerne klar over – og dit ansættelsesbrev er det første der bliver undersøgt, hvis du afskediger en medarbejder. Og der bliver rejst mange sager om det hvert år.

Det koster fra 1.000 kr for undskyldelige fejl til 10-25.000 kr. for mere væsentlige fejl. Har du lavet fejlen bevidst og har den haft en skadevirkning for medarbejderen kan det koste dig en godtgørelse på op til 20 ugers løn.

Kan du se en ide i at bruge 1.200 kr. for at undgå risikoen for at betale 25.000 kr. for en fejl?

Her i januar tilkendte Østre Landsret en receptionist på et hotel 25.000 kr. i godtgørelse fordi arbejdsgiveren havde lavet fejl i hendes ansættelsesbrev.

Fejlen opstod fordi medarbejderens stilling ændrede sig, uden at der blev lavet nyt ansættelsesbevis:

De fejl der var i ansættelsesbeviset i den konkrete sag var:

  • Forkert stillingsbetegnelse
  • Ikke angivet at medarbejderen var funktionær
  • Desuden kunne ansættelsesbeviset give tvivl om hvem der var arbejdsgiver.

De manglende oplysninger om funktionærstatus havde givet tvivl om medarbejderens opsigelsesvarsel og om hun skulle have løn under sygdom. Tvivlen og det at der havde været en tvist gjorde fejlen så væsentlig at Østre Landsret forhøjede godtgørelsen med 5.000 kr. i forhold til Byretten og stedfæstende princippet om at laver man væsentlige fejl i ansættelsesbeviset kan det koste dyrt.

I lovmand & coach kører vi i marts måned en kampagne:

For 1.200 kr. får du en juridisk gennemgang af dit ansættelsesbrev for fejl og mangler (Normalpris 1.525 kr.), så du er sikker på at det ansættelsesbrev du bruger er lovligt.

Pengene er tjent ind bare du har en lille fejl, så ring på +45/26283940 eller mail rikke@lovmand-coach.dk for at aftale nærmere.

 

Afsked med hjerte og jura

Afsked med jura og hjerte

Hvis du vil lære mere om at afskedige med jura og hjerte på rette sted, så har vi i lovmand & coach et kursus om det – og du kan læse mere om det her: Afsked – med hjerte og jura.

Hvis det er sådan, at hver 20. ansat har “ondt i arbejdslivet” og mistrives på deres job, som nogle undersøgelser viser, kan du som arbejdsgiver – statistisk set – meget nemt komme ud for den situation, at du ansætter en, der ikke vil komme til at trives på din arbejdsplads, eller at du og din medarbejder “vokser fra hinanden”.

Modsat et parforhold, er de fleste medarbejdere, nødt til at holder gode miner til slet spil indtil de finder et andet arbejde.

Men finder de ikke det, eller kan de ikke holde det inde, vil både du og resten af dine medarbejdere meget hurtigt komme til at mærke mistrivslen på jeres trivsel og måske på produktiviteten.

Mange af os har sikkert oplevet en kollega eller en leder, der helt klart skulle have haft et andet job, og hvor alt og alting er blevet mødt af modvilje og dårligt humør, jeg ved at jeg har – og at jeg også har været den der mistrivedes.

Jeg er også selv blevet fyret 3 gange under min prøvetid (dengang jeg var ung og meget kamplysten) – og i dag kan jeg se at mine arbejdsgivere (i to af tilfældende) helt klart gjorde det rigtige – for der var et mich-mach mellem mig og arbejdspladserne og det var aldrig kommet til at fungerer,

(Det 3. sted blev jeg fyret fordi jeg ikke ville gå i seng med chefen og det var selvfølgelig også en forventning, der ikke helt var blevet afstemt, inden ansættelsen).

Men det er de færreste arbejdsgiver der “tør” bruge prøvetiden som en prøvetid. Istedet for “ser man lige om det ikke kommer til at gå“, eller man “venter på man lige får slebet hjørnerne af” og “det er jo også nyt alt sammen – og jeg må give hende/ham mulighed for at falde til“.

Og det skal man selvfølgelig også – et stykke hen ad vejen.

Men vi har generelt nogle meget demokratiske og ikke-hierarkiske arbejdspladser her i landet og det kan til tider gøre det svært at udøve ledelse. Rigtig mange ledere, og måske specielt ejerledere, vil helst have at medarbejderne forstår det de siger, end de vil udstikke ordrer.

Tit er lederrollen ikke et valg, men en konsekvens af at virksomheden er vokset – og som ejer blev de naturligvis leder. Og det tager tid at føle sig tilpas i lederrollen. Ofte ligger sympatien meget mere på medarbejderens side, end på virksomhedens, eller lederens egen side.

Og har man vanskeligt ved at afskedige en medarbejder pga. følelserne i det, bliver det ikke lettere hvis man heller ikke er 100% inde i de regler, der gælder på området, og kan forskellen på den proces man skal følge, hvis man afskediger pga. forhold i virksomhedens forhold ctr. afsked pga. medarbejderen.

Men det kan læres. Og det bør læres.

Læres eller købes ind.

For gør du ikke noget, bliver det dyrt for dig. Den medarbejder der ikke trives, er ikke produktiv eller innovativ. Har ofte mange flere sygedage. Finder fejl ved dig og virksomheden og vil højst sandsynligt fortælle om dem, enten til kollegaer, eller i sit eget netværk. Og dermed får du og din virksomhed dårlig reklame. Endelig så smitter ondt i arbejdslivet – og har du en der mistrives uden at der bliver gjort noget ved det, vil du meget hurtigt kunne risikere at få en hel arbejdsplads med medarbejdere der ikke er glade.

Gør du noget kan det også blive dyrt for dig. Både advarsler og afskedigelser kan og bliver bragt for domstolene og i allerværste fald kan en uberettiget afsked koste op til 1 års løn i godtgørelse. Samt alt den tid, mavepine og – igen – snak i krogene, både ude og hjemme, som det at føre en afskedssag bringer med sig. 

Men at afskedige folk med både jura og hjerte er en kompetence der kan læres … og det er noget vi underviser i her i lovmand & coach. Med adskillige hundrede afskedigelser bag mig, vil jeg godt selv kalde mig en kompetent personalejurist.

Men der er to ting jeg er allermest stolt af – og det ene er at jeg aldrig har haft en eneste afskedsag der er kommet for en domstol eller en voldgift – og at de sager som overhovedet er forsøgt bestridt fra en fagforening, kan tælles på 3 fingre.

Det andet var den gang, en medarbejder et par måneder efter jeg havde afskediget ham kontaktede mig for at takke mig. Den proces han havde været igennem, havde nok været smertefuld, mens det var igang, men bagefter viste det sig at være en øjenåbner og hans liv havde kun forandret sig til det bedre. Det at han kom ud af sit arbejde og gjorde at han kunne slippe en rolle der egentligt forpestede hans liv.

Hvis du vil lære mere om at afskedige med jura og hjerte på rette sted, så har vi i lovmand & coach et kursus om det – og du kan læse mere om det her: Afsked – med hjerte og jura.

Kontakt Rikke på +45/26283940 eller mail: rikke@lovmand-coach.dk hvis du vil tilmeldes eller høre mere.

 

Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser

forside - bogen om ansættelse og ansættelsesbeviserHar du nogen sinde tænkt på at det kunne være rigtig rart, hvis der fandtes en bog hvor du kunne læse om hvordan du griber din første ansættelse an?

Eller fik givet den proces du allerede har, et lidt mere professionelt tilsnit.

Lige fra rekrutteringen, til overvejelserne omkring hvorvidt arbejdstiden skal være med eller uden frokost, om du skal ansætte en funktionær eller en ikke-funktionær og hvordan en løn egentligt er skruet sammen?

Eller sidder du og rådgiver andre om denne proces, og kunne du godt tænkte dig at blive lidt skarpere omkring de regler der er for eksempelvis ansættelsesbeviser?

Så er du heldig, for den bog kommer lige om lidt …

I disse dage, lægges sidste hånd på den første bog i serien “Bøgerne om ansættelse fra A til Å”. En bog af Rikke Lovmand Vistisen fra lovmand & coach og Anette Sand fra Regnskabsskolen.

Den allerførste bog i serien hedder “Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser”. Og her er et sneakpeak af det første forslag til forside … og der kommer mere om det senere i nyhedsbrevet.

Er du ikke allerede tilmeldt nyhedsbrevet kan du gøre det her: Skriv dig op til lovmand & coachs nyhedsbrev

Overenskomster for 2014 … hvad vedkommer det mig?

håndtryk - revideret

Der bliver forhandlet overenskomster lige nu – og vi hører i disse dage at den ene overenskomst efter den anden, er faldet på plads, eller ved at være på plads.

Og hvad betyder det for mig, tænker du måske – specielt hvis du driver en virksomhed, der ikke er omfattet af en overenskomst.

80% af alle ansættelsesforhold i Danmark er omfattet af en overenskomst og de 20% der ikke er, befinder sig ofte i små virksomheder.

Læs resten

Personalejurist ctr. advokat

Hvad skal vi med sådan en personalejurist som dig? Vi har jo vores advokat!

forsidebillede2 spejlvendtFunktionen som personalejurist, eller HR-jurist er kendt og anerkendt i store virksomheder, mens mindre og mellemstore virksomheder ofte ikke ved at der findes “sådan nogen”, eller hvad de skal gøre godt for. Har de et problem går de til en advokat – ofte den advokat der håndterer alle andre ting for virksomheden – og har de ingen problemer, så er der jo ikke grund til at gøre noget.

Læs resten

En professionel ansættelsesprocedure

Skal du have succes som vækstvirksomhed er et nødvendigt at du får sat struktur på dit personaleområde og HR.

Det handler om at skabe en sikker personaleadministration og en professionel ansættelsesprocedure.

Man kan godt gøre det selv, hvis man sætter sig ind i de regler der findes på området og man af natur kan lide at strukturere – men kan man ikke det, er det et af de områder, det godt kan betale sig at outsource …og de penge du bruger på at få processerne professionaliseret vil hurtigt have betalt sig ind.

I lovmand & coach er vi rigtig gode til at professionalisere en virksomheds HR-område. Det sker i tæt samarbejde med ejerlederen og skal opgavevaretagelsen fortsætte i virksomheden, klæder vi jer rigtig godt på til den opgave.

Står du foran din allerførste ansættelse har lovmand & coach også en rigtig god ansættelsespakke.

Pakken består af:

  • Et kursus i ansættelse for begyndere (kr. 2.000)
  • Et korrekt ansættelsesbevis (kr. 2.450)
  • Hjælp til udarbejdelse af introduktionsforløb (fra kr. 1.125)
  • En opfølgning efter 1 måneds ansættelse (fra kr. 1.125)

Alle delene kan købes enkeltvis. Købes det samlet er prisen for hele pakken er: 5.999 kr.+ moms og du kan læse mere om den lige her: Ansættelse med ro i maven

Brug af prøvetid – er der grænser for det?

Vi kan ikke alle være lige gode til alt. Bogholdere og revisorer er gode til tal og regnskaber, men de får rigtig tit stilet en masse personalejuridiske og personaleadministrative spørgsmål fra deres kunder.

Derfor har lovmand & coach et samarbejde med flere bogholdere og revisorer, der får hjælp herfra, så de kan give deres kunder endnu bedre rådgivning.

Fra en af dem har vi fået nedenstående spørgsmål. Har du selv et spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til rikke@lovmand-coach.dk, så svarer jeg her på bloggen .. og du må selvfølgelig gerne være anonym. Læs resten

Undervisning i ansættelse og afsked

Undervisningen foregår på humoristisk hverdags-dansk, tak for det!

arbejdsmarkeds partereFor bogholdere, PA’er og selvstændige, der selv sidder med personaleforhold, er det vigtigt kende til de regler man skal overholde som arbejdsgiver. Derfor tager lovmand & coach ud og underviser i hvordan man bl.a. laver korrekte ansættelser og afskedigelser.

Jura vil næsten altid opleves som kompliceret stof og derfor er det rigtig godt at få en tilbagemelding som ovenstående fra en af de sidste kursister.

Her i februar har Foreningen af Freelance Bogholdere hyret lovmand & coach til at guide deres medlemmer endnu dybere ind i emnerne omkring ansættelse og afsked og vi har sammensat et godt program:

Læs resten

120-dags reglen og handicappede

To arbejdsgiver er her i januar 2014 hver blevet dømt til at betale over ½ mio. hver. i godtgørelse og sagsomkostninger, fordi de har brugt 120-dags reglen forkert og overtrådt forskelsbehandlingsloven.

Begge sagerne her kunne have været undgået, hvis arbejdsgiverne havde været opmærksomme på, at man ikke kan bruge 120-dags reglen på handicappede og at EU-domstolen har skabt nogle nye præcisser for hvordan man forstå begrebet “handicappet” .Det kan altså hurtigt blive rigtig dyrt ikke at kende de regler man skal bruge som arbejdsgiver. Står du derfor og overvejer afsked af en syg medarbejder, kan godt betale sig at kontakte en personalejurist, inden du griber til fyresedlen.

Læs resten