Kategoriarkiv: Workshop

Hvorfor skal en fremmed kigge på mine arbejdsgange og processer?

Det har været en stor øjenåbner for mig, at opleve hvad andre ser, når de ser på det vi laver …”

Arbejdsgangsanalyse - lodret billedeUdtalelsen kommer fra en af de virksomhedsejere som lovmand & coach, har lavet et stykke analysearbejde for. Og det var lidt af den samme “aha-oplevelse” en række virksomhedsejere fik, da jeg  forleden var ude og tale om arbejdsgangsanalyse. Deltagerne fik en øvelse, der gik ud på at undersøge og fortælle om, hvad en udenforstående ville undre sig over hvis de kiggede på arbejdsgangene i deres virksomhed

At hyre en fremmed konsulent ind for at kigge din virksomheds processer efter i sømmende er en kæmpe tillidssag. Men en fremmed har til gengæld en mulighed for at se bag om processerne og stille alle de nysgerrige og opklarende spørgsmål som hverken du eller dine medarbejdere når at stille i en travl hverdag.

 

  • hvorfor indkøber I flere former for emballage, kan I ikke løse de samme opgaver billigere og hurtigere med færre slags?
  • Hvad sker der egentligt med den 3 billagskopi …. den lyserøde? Bruger I den til noget, eller bruger I bare tid på at arkivere den?
  • hvorfor bruger I tid på at taste timesedler/bilag/fakturaer, når det kan gøres elektronisk?

Men det kommer kun til at fungerer hvis der mellem konsulenten og virksomheden er gensidig respekt og stor tillid. Derfor er jeg stolt over at kunne hæfte følgende afslutning på ovenstående citat:

Jeg har oplevet Rikke som professionel og struktureret, men også omsorgsfuld og med stor indsigt i andre mennesker. Både virksomheden og jeg har haft stor gavn af at få gennemført en virksomhedsanalyse hos lovmand & coach

Nyhedsbrev #1/2014

Nyhedsbrev 1Så er lovmand & coachs første nyhedsbrev røget afsted til de interesserede.

Det handler bl.a. om ferieplanlægning, personalearkiver og persondataloven – og det kan læses i sin helhed her:

NYHEDSBREV #1/2014

 

Vil du skrives på listen og fremover modtage nyhedsbrevet direkte – så melder du dig dig til her:

Tilmeld dig lovmand & coachs nyhedsbrev

Hvem arbejder du for?

Man er jo super priviligeret, hvis man er i den situation, at man har muligheden for at træde ind i en virksomhed, som en anden har bygge op.

Det som den anden har kæmpet for og med – alle børnesygdommene og erfaringerne – kan man gå lige ind og overtage – ved ejerskifte eller generationsskifte.

Om man skal lave et lige snit eller man skal lave skiftet mere glidende er en smagssag og afhænger af mange faktorer – men en ting man som kommende ejer skal tænke over og få italesat, er; hvem der høster af hvilket arbejde.

Når jeg er ude og tale om generationsskifte, ser jeg tit at virksomheden i kortere eller længere periode op mod et generationsskifte kører på mindre end fuld kraft.

Det kan skyldes sygdom hos ejeren, en generelt “afmatning” i virksomheden (“vi har de kunder vi skal have – det giver bare for meget arbejde at få flere kunder”), virksomheden kører på rutinen eller andre forhold der gør, at virksomhedens drift og udvikling er stagneret og ikke vækster.

Kommer der nye (og måske yngre) kræfter ind i virksomheden, kan det tit og ofte ses på tilvæksten af nye opgaver, kunder eller områder. Noget bliver lagt til og urentable forretninger bliver måske trimmet fra.

Der kommer en ny energi – som tit medfører et større overskud. Også økonomisk.

På det her tidspunkt, er de nye kræfter ofte ansat ind i virksomheden. Det er sjældent at man kommer enten fra gaden eller familien og bliver indsat i ejerkredsen med det samme.

Og spørgsmålet er så hvem, der helt konkret skal høste af den nye tilvækst. Er det primært den gamle ejer, da det hele bygger på hans eller hendes forarbejde? Eller er det den nye medarbejder/ejer, som har skaffet tilvæksten til huse?

Og lige præcis her er det vigtigt – for begge parter – at finde ud af, og få aftalt en proces for et eventuelt kommende ejerskab, sådan at begge parter i virkeligheden arbejder “for sig selv” – og har et fælles ønske og behov for at øge værdien af virksomheden.

Et eksempler fra den virkelige verden:

Virksomhed A er pga. ejerens alder stagneret en del og er egentligt på vej til at lukke. Der bliver ansat en medarbejder, der tager del i ledelsen af virksomheden, egentligt med henblik på at lukke virksomheden.

Det viser sig dog at der er et hidtil uudnyttet potentiale i virksomheden og den nye medarbejder knokler til, får en relativ lav løn og arbejder mange timer, fordi han kan potentialet og der tales om at han kan overtage virksomheden.

Den hidtidige virksomhedsejer har det fortsatte ejerskab, men testamentere virksomheden til den nye medarbejder.

I løbet af det næste årti viser det sig at der mulighed for betydelig aktivitet i virksomheden, og et begyndende underskud vendes til et ikke ubetydeligt overskud.

På trods af tanker og ønsker om at afhænde virksomheden til den næste generation bliver det ikke effektueret – og virksomhedsejeren dør.

Virksomhedsejeren har testamenteret virksomheden til den nye medarbejder. Det at der ikke er lavet en plan i god tid og med de rette rådgivere har følgende konsekvenser.

Større arveafgift end nødvendigt: Da medarbejderen ikke er beslægtet med virksomhedsejeren,skal der udredes en ikke ubetydelig arveafgift for arven

Oplevelse af snyd: da der er levende familiemedlemmer føler de sig snydt for deres arv. Medarbejderen føler sig snydt over, at skulle betale så høj en arveafgift af en værdi vedkommende selv har oppearbejdet.

Havde virksomhedsejeren – eller medarbejderen fået rådgivning i processen, kunne alle ovennævnte forhold været blevet undgået. Prisen for rådgivningen ville være blevet betalt tilbage i mindre arveafgift.

Tirsdag morgen mødtes jeg med morgenfriske mennesker, der gerne ville høre mere om hvordan man skal forholde sig til værdiansættelse af sin virksomhed, skatteteknik, modning og gearing af virksomheden og den personlige forberedelse … når man tænker ejerskifte eller generationsskifte.

Oplægget var en lille appetitvækker over hvad vi tre rådgivere egentligt kan hver i sær og det bliver fulgt op af vores aftenkursus over 3 afterner/3 timer der løber i november måned.

Alle der har en virksomhed, kunne tænke sig at få en virksomhed, tænker ejerskifte eller generationsskifte – eller exitplan, kan blive en hel del klogere på det, hvis de melder sig til det her kursus .. og det kan ske her:

Tilmelding

Læs eventuelt mere om kurset her: Få de rette værktøjer til et godt generationsskifte (ejerskifte)

 

 

Hvorfor er fokus på generationsskifte vigtigt?

I disse dage har flere medier fokus på den samfundsproblematik manglende ejerskifte – eller generationsskifte – medfører for os som samfund.

Hvorfor er det så vigtigt?” “Hvorfor beskæftiger du dig egentligt med det?” bliver jeg ind imellem spurgt, når jeg drager ud med mine workshop, foredrag eller tilbud om gearing af HR-området til virksomheder.

“Det er vel min egen sag?!”, “Jeg vil arbejde til jeg dør!” eller “jeg drosler ned og lukker firmaet når jeg ikke gider mere – der er alligevel ikke nogen der vil overtage det” er nogen af de ting jeg ofte hører – og det er også i orden at have den holdning. Læs resten

Lav en plan og lad medarbejderne arve din virksomhed

I forbindelse med de interview jeg laver til den bog om generationskifte jeg skriver sammen med en samarbejdspartner, støder jeg meget ofte på problematikken “mine børn ønsker ikke at overtage min virksomhed, så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre“.

Det har en virksomhed i Silkeborg fundet en løsning på – 2/3 af ejerskabet overgår til døtrene, der gerne vil arve den, selvom de ikke ønsker at drive virksomheden selv. Det betyder så at den sidste 1/3 samt driften af virksomheden overgår til en fond, der skal blandt andet skal styres af medarbejderrepræsentanter.

Læs resten