Det er aldrig for tidligt at tænke ejerskifte

eller

“Skattevæsenet skal selvfølgelig have deres penge …. men mine skal de ikke have”

Når man som jeg taler med mange virksomhedsejere omkring generationsskifte, møder jeg rigtig tit folk, der har tænkt tanken om hvad der skal ske med deres virksomhed, når de ikke længere selv kan eller vil drive den, men jeg møder ikke ret tit folk, der har lagt en handlingsplan.

Det går meget godt i tråd med de undersøgelser der er lavet på området, hvor det viser sig, at af de danske 70.000 virksomheder, der står for at skulle skifte ejer inden for de næste 10 år – så har kun 1/3 lavet en plan.

Derfor lyttede jeg ekstra godt efter da jeg talte med min onkel her i weekenden. Han var lige kommet hjem, efter 3 måneder i Spanien og var igang med at planlægge aktiviteterne på de næste 14 dage – 3 uger, sådan at de også kunne komme til at se barnebarnet i deres travle pensionistliv.

I min samtale med ham gav han mig 3 forklaringer på hvorfor det havde været nemt for ham og hans frue at afhænde deres virksomhed til deres søn og gøre det så tidligt at de stadig havde energi til at nyde deres 3. alder:

  1. Jeg har altid sagt at skattevæsenet skal have deres penge … men mine, skal de ikke have. Og der er ingen tvivl om at jo tidligere vi kom igang med at overføre virksomheden til vores søn, jo mere af værdien kunne beholdes i familien og virksomheden.

  2. Vi har altid haft en masse aktiviteter ved siden af virksomheden, og jo ældre vi blev, jo mere lyst havde vi til at bruge vores tid på de ting, fremfor arbejdet … så man kan godt sige at vi ikke havde tid til at arbejde.

  3. Vi er begge klar over at vi ikke vil leve evigt, og vil ville gerne have noget ud af vores 3. alder, derfor var det vigtig at få virksomheden overdraget mens vi stadig havde overskud og energi til at nyde vores tilværelse som pensionister. 

Der kan være mange grunde til om man får gjort tanke til handling eller ej, men der er ingen tvivl om at de virksomhedsejere, der kan se en fordel ved at planlægge et ejerskifte i god tid, har nemmest ved at komme igang.

Lige nu mobiliseres der på landsplan for at få inspireret virksomhedsejere til at komme igang med at tænke tanker og lægge handlingsplaner. Erhvervsstyrelsen har igangsat et projekt der skal sætte fokus på ejerskifte og generationsskifte – og forskellige steder i landet afholdes der morgen- og fyraftensmøder der skal gøre ejerledere og virksomhedsejere klogere på regler om muligheder.

Læs mere her: Arrangementer om generationsskifte

Mit klare råd til alle virksomhedsejere er at det aldrig er for tidligt at gå i gang med at tænke og lægge planer for virksomhedens fremtid – heller ikke når det drejer sig om den fremtid, der rækker ud over ens egen arbejdsliv og jo tidligere planerne konkretiseres jo større chance er der for at de også når at blive ført ud i livet.

 

Du er velkommen til at lægge en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>