Risiko for at miste sygedagpengerefusion langt tidligere

TEMA: Sygedagpengeloven og de nyeste ændringer

Før sommerferien kom der en ny sygedagpengelov – nogle af ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2014 og andre træder i kraft pr. 5. januar 2015. Ændringerne har som erklæret formål at få langtidssyge medarbejdere hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet og det stiller større krav til dig som arbejdsgiver og kan medføre økonomiske konsekvenser for dig hvis det ikke lykkedes.

Dette indlæg handler om hvad der sker med den dagpengerefusion du kan få når du betaler løn under sygdom.

Sygedagpengeperioden forlænges og forkortes

Frem til 1. juli 2014 havde en sygemeldt medarbejder ret til sygedagpenge i 52 uger – altså et år. Denne periode er er i princippet længere nu – men allerede efter 22 uger skal kommunen ind og vurderer om medarbejderen er fortsat syg og mener hjemkommunen at medarbejderen ikke er uarbejdsdygtig stoppes sygedagpengene nu efter 22 ugers sygdom.

De 22 uger begynder efter de første 30 dage, som er arbejdsgiverbetalt fravær..

Da den sygedagepengerefusion, man som arbejdsgiver kan få, er det der hedder “et aflede krav” betyder det at du kan få refusion i den samme periode som medarbejderen har ret til sygedagpenge.

Har du en medarbejder der har været syg i mere end 30 dage + 22 uger får du altså kun fortsat sygedagepengerefusion hvis medarbejderens sygedagpengeperioden forlænges.

Hvad sker der hvis sygedagpengeperioden ikke forlænges?

Det er kommunen der bestemmer om medarbejderens sygedagpengeperiode kan forlænges. Hvis de mener at medarbejderen ikke opfylder en af de syv forlængelsesgrunde kan de enten melde medarbejderen rask eller lade medarbejderen overgå til et jobafklaringsforløb på en lavere ydelse.

Hvis medarbejderen raskmeldes

Nogle medarbejdere – specielt medarbejdere der er sygemeldte med stress, problemer med arbejdspladsen eller har specielle forhold omkring sikkerhedsklassificeret arbejde, vil i kommunens øjne blive betragtet som raske, hvis de kan udføre arbejde for andre arbejdsgivere, selvom de ikke kan udføre arbejde for dig.

Der er som sådan ikke noget nyt i det, men flere og flere kommuner er begyndt at melde medarbejdere raske og dermed stopper de med at udbetale sygedagpengerefusion – uagtet at du stadig skal betale løn under sygdom, hvis medarbejderen ikke kan raskmeldes i forhold til din arbejdsplads.

I sådanne situationer er det vigtigt at reagerer hurtigt og vil vil gerne her fra lovmand & coachs side hjælpe med at anke sådan en afgørelse og gå i dialog med hjemkommunen. Ring på + 45 26 28 39 40 hvis du pludselig står i den situation.

Hvis medarbejderen overgår til et jobafklaringsforløb

Mener hjemkommunen ikke at sygedagpengeperioden skal forlænges, bliver medarbejderen sendt ud i et jobafklaringsforløb. Mens det forløb står på får medarbejderen en ressourceforløbsydelse der svarer til kontanthjælp. Betaler du løn under sygdom får du ydelsen, men er medarbejderen ikke-forsøger er ydelsen knapt 7.000 kr. mindre om måneden end når du får sygedagpengerefusion og er medarbejderen forsøger er ydelsen små 3.500 kr. mindre end sygedagpengerefusionen.

Opsummering:

Efter de nye regler kan du som arbejdsgiver risikere helt at miste din sygedagpengerefusion eller overgå til en lavere ydelse efter kun 26 ugers sygdom (30 dage + 22 uger), selvom din medarbejder stadig er syg og du skal betale løn under sygdom. Vil du undgå at komme i sådan en situation er det vigtigt du har styr på dine processer omkring dialog ved langtidssygdom og har en kigget på om din sygdomspolitik afspejler den nye realitet.

Har du brug for hjælp eller sparring er du velkommen til at kontakte Rikke på rikke@lovmand-coach.dk eller telefon 26 28 39 40.

Vil du læse mere om formål og forlængelsesmulighederne kan du med fordel kigge på sundhed.dk om Sygedagpengereformen 2014 og 2015.

 

Du er velkommen til at lægge en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>