Socialt ansvar

Nogen gange er det som om at CSR (som løseligt kan oversættes til virksomhedsbaseret socialt ansvar) er det nye sort – og der er ingen tvivl om at når Clinton kommer til Sønderborg for at uddele priser til virksomheder der tager et socialt ansvar, så kommer det helt frem i mediebilledet.

Men CRS kan gøres mere eller mindre i rampelyset. Og i forrige uge stødte jeg lidt mere tilfældigt over to virksomheder i mit nærområde, der på hver deres måde arbejder som en socialøkonomisk virksomhed.

Den ene er Café Allehånde, der brød sit vinterhvile og brødfødte den gruppe iværksættere der var ude på Amager Strand i sidste uge. Café Allehånde er en socialøkonomisk virksomhed, der har til formål at give døve en mulighed for at komme i praktik eller arbejde indenfor restaurantionbranchen.

En anden virksomhed som også arbejder socialøkonomisk er Media-now, der er en grafisk virksomhed, som gerne vil skabe flexjob indenfor den grafiske branche.

Jeg har lokket Trine fra Media-now.dk til at komme med nogle betragtninger om hvorfor hun har den ledelsesprofil som hun har – og går du selv med tanker om at dreje din virksomhed i en socialøkonomisk retning, så skal du læse med her på bloggen her senere i denne uge.

Er du selv virksomhedsejer og har du noget på hjertet omkring ledelse eller HR,  og vil du gerne have taletid om det, så er du velkommen til at kontakte mig her på bloggen på rikke@lovmand-coach.dk.

Du er velkommen til at lægge en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>