Tag-arkiv: Workshop

Hvorfor skal en fremmed kigge på mine arbejdsgange og processer?

Det har været en stor øjenåbner for mig, at opleve hvad andre ser, når de ser på det vi laver …”

Arbejdsgangsanalyse - lodret billedeUdtalelsen kommer fra en af de virksomhedsejere som lovmand & coach, har lavet et stykke analysearbejde for. Og det var lidt af den samme “aha-oplevelse” en række virksomhedsejere fik, da jeg  forleden var ude og tale om arbejdsgangsanalyse. Deltagerne fik en øvelse, der gik ud på at undersøge og fortælle om, hvad en udenforstående ville undre sig over hvis de kiggede på arbejdsgangene i deres virksomhed

At hyre en fremmed konsulent ind for at kigge din virksomheds processer efter i sømmende er en kæmpe tillidssag. Men en fremmed har til gengæld en mulighed for at se bag om processerne og stille alle de nysgerrige og opklarende spørgsmål som hverken du eller dine medarbejdere når at stille i en travl hverdag.

 

  • hvorfor indkøber I flere former for emballage, kan I ikke løse de samme opgaver billigere og hurtigere med færre slags?
  • Hvad sker der egentligt med den 3 billagskopi …. den lyserøde? Bruger I den til noget, eller bruger I bare tid på at arkivere den?
  • hvorfor bruger I tid på at taste timesedler/bilag/fakturaer, når det kan gøres elektronisk?

Men det kommer kun til at fungerer hvis der mellem konsulenten og virksomheden er gensidig respekt og stor tillid. Derfor er jeg stolt over at kunne hæfte følgende afslutning på ovenstående citat:

Jeg har oplevet Rikke som professionel og struktureret, men også omsorgsfuld og med stor indsigt i andre mennesker. Både virksomheden og jeg har haft stor gavn af at få gennemført en virksomhedsanalyse hos lovmand & coach

Hvorfor er fokus på generationsskifte vigtigt?

I disse dage har flere medier fokus på den samfundsproblematik manglende ejerskifte – eller generationsskifte – medfører for os som samfund.

Hvorfor er det så vigtigt?” “Hvorfor beskæftiger du dig egentligt med det?” bliver jeg ind imellem spurgt, når jeg drager ud med mine workshop, foredrag eller tilbud om gearing af HR-området til virksomheder.

“Det er vel min egen sag?!”, “Jeg vil arbejde til jeg dør!” eller “jeg drosler ned og lukker firmaet når jeg ikke gider mere – der er alligevel ikke nogen der vil overtage det” er nogen af de ting jeg ofte hører – og det er også i orden at have den holdning. Læs resten

Lav en plan og lad medarbejderne arve din virksomhed

I forbindelse med de interview jeg laver til den bog om generationskifte jeg skriver sammen med en samarbejdspartner, støder jeg meget ofte på problematikken “mine børn ønsker ikke at overtage min virksomhed, så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre“.

Det har en virksomhed i Silkeborg fundet en løsning på – 2/3 af ejerskabet overgår til døtrene, der gerne vil arve den, selvom de ikke ønsker at drive virksomheden selv. Det betyder så at den sidste 1/3 samt driften af virksomheden overgår til en fond, der skal blandt andet skal styres af medarbejderrepræsentanter.

Læs resten